En positiv graviditetstest og vejen dertil

For lidt over et år siden gjorde to røde streger min kæreste og jeg til meget lykkelige mennesker. Vi skulle være forældre. Endelig! Men vejen dertil havde været lang.

Johannes og jeg blev kærester i foråret 2014 (den historie må I få en anden gang) og havde begge et brændende ønske om at få børn. Også inden for en overskuelig fremtid. Han var om muligt endnu mere skruk end jeg var.

Efter et halvt års tid smed jeg p-pillerne. Ikke så meget fordi vi gik målrettet efter at få et barn allerede, men mere fordi jeg begyndte at blive nervøs over de historier der florerede om bivirkningerne af p-piller. Blandt andet led jeg en del af hovedpine og havde hørt at det kunne skyldes p-pillerne. Så p-pillerne blev droppet  og skulle jeg så blive gravid ville det da ikke gøre noget. Måske så vi det begge som en god undskyldning for – stik imod al sund fornuft – at lave en lille ups’er efter at have været sammen i relativ kort tid.
De hyppige hovedpiner gik væk. Men jeg blev ikke gravid. Og for hver menstruation blev vi mere og mere skuffede.  Vi dyrkede sex på de rigtige tidspunkter, men der skete stadig ikke noget.

I efteråret 2015 begyndte vi at tale om at gå til lægen. Mest bare for at blive undersøgt. For selvfølgelig var der ikke noget i vejen med os. Vi skulle bare lige have en læges ord for at vi sagtens kunne få børn, men at den slags godt kan tage noget tid.
Efter måneders udfordringer med forkerte henvisninger, nedlagte spermklinikker og en masse nervøs nølen sad vi endelig i det tidlige forår 2016 på den lokale fertilitetsklinik. Vi var begge to drøn nervøse. Selv ikke til de vigtigste eksaminer har jeg oplevet en sådan præstationsangst. Jeg følte at de ud over at skulle undersøge om vi kunne få børn, også skulle afgøre om vi overhovedet var egnede til at være forældre.
Selve udredningsforløbet var lige så angstprovokerende som den første samtale. Sædprøver, skanninger, underlivsundersøgelser, spørgeskemaer, blodprøver. Der var ikke det vi ikke var igennem.

Efter et kortere udredningsforløb blev det klart at vi kun havde en meget lille chance for at undfange naturligt. Dog mente de at vi havde en god chance for succes blot med insemination. De ville give det tre forsøg før vi gik videre med den noget mere omfattende reagensglasmetode.

Og så gik vi i gang med behandlingsforløbet. Ugentlige skanninger, piller og nålestik i mit bløde maveskind. 2 uger efter første insemination stirrede vi håbefulde på en graviditetstest der aldrig viste mere end en streg.
Det samme gentog sig måneden efter.
Tredje gang jeg blev insemineret blev efterfulgt af en weekenden med mange strabadser og manglende søvn og vi gjorde os ikke nogle forhåbninger om at inseminationen havde været en succes.
Og 14 dage efter, da jeg skulle tage en graviditetstest, måtte jeg da også skuffet reportere til Johannes at streg nr 2 bare var lille og utydelig og at jeg heller ikke var blevet gravid denne gang.

Jeg begav mig i halvdårlig humør afsted mod arbejde, men på vejen blev jeg alligevel lidt i tvivl om hvor kraftig den der streg nr 2 egentlig skulle være for at testen var positiv. Google var ikke min ven så jeg skrev og spurgte min kollega. Hun har 3 børn. Hun måtte da vide det. Hun svarede med det samme: “Den skal bare være der. Du er gravid“. Nu i noget bedre humør ringede jeg til Johannes der beordrede mig i netto efter en ekstra test. I frokostpausen sneg jeg mig ud på personaletoilettet, fik tisset på pinden og sad spændt og ventede mens jeg håbede på at ingen skulle bruge toilettet. Den var også positiv. Jeg ringede til Johannes med de gode nyheder og endnu engang blev jeg beordret ud og købe flere test. Rigtige apoteker-tests. Ikke bare de der discount netto-tests.
Eftermiddagen på job sneglede sig afsted og da jeg endelig havde fri tog jeg på apoteket. Den venlige apoteker informerede mig om hvordan graviditetstest virkede.
Jeg fortalte hende at jeg allerede havde taget to positive tests. “Så behøver du ikke at købe flere test. Du er gravid
Det tog 12 lange minutter at gå hjem. Sammen kiggede Johannes og jeg på de to positive graviditetstests. Og endelig turde vi føle os glade og forventningsfulde. Endelig var de der. De to magiske røde streger der på et øjeblik forandrer ens liv for altid. Vi skulle være forældre.