Nye maskiner til hobbysyersken

Graviditeten lokkede den indre husmor frem

Under min graviditet dukkede min indre husmor op og jeg begyndte at få øjnene op for at hækle. I slutningen af graviditet og efter fødslen viste det sig at jeg også havde lidt af en hobbysyerske gemt i maven. Jeg har indtil videre syet på en maskine jeg har lånt på min arbejdsplads og det var jeg sådan set meget godt tilfreds med.

Metervis af stof og sytråd fløj gennem maskinen og jeg fik produceret ting jeg faktisk slet ikke troede jeg kunne lave. Kjoler og bukser til Liv. Pusletaske. Stofbind. De ting jeg lavede blev mere og mere komplicerede. Og behovet for en overlocker steg.

Efter et par ugers søgen fandt jeg en sælger på dba der både havde en overlocker og en symaskine til salg og jeg øjnede muligheden for et godt tilbud. Jeg kunne jo ikke låne arbejdspladsens maskine for evigt.

Og i dag var jeg så ude og hente de to maskiner.

 

Sykursus og venlighed er med i prisen

Med Liv på armen ringede jeg på hos sælger og blev budt velkommen i hendes hjem. Maskinerne stod fremme på bordet. Med i prisen fulgte et kort sykursus. Mens hun viste mig hvordan jeg skulle tråde den komplicerede overlocker fortalte hun at hun altid havde syet meget. Når hendes fem børn var puttet kunne hun på en enkelt nat sy en hel kjole. Nu syede hun ikke så meget mere. Lidt i ny og næ til et af hendes seks børnebørn.

Hendes mand bød på æblejuice. Han var pensioneret maskiningeniør og drejede begejstret på en knap på overlockeren:  “Den har differentiale. Det er godt. Maskiner med differentiale er gode. Jeg har arbejdet med større maskiner men de her er sådan lidt min hobby” Han pegede på symaskinen og overlockeren.

Jeg drak af min æblejuice mens sykurset fortsatte. Nervøsiteten begyndte dog at melde sig. Ammehjerne eller ej. Hvordan skulle jeg nogensinde lære at tråde det komplicerede monster. Sælger åbnede en lille låge på maskinen og pegede på nogle tegninger. “Hvis du glemmer det jeg fortæller, kan du bare kigge her. Det er nemt.” Jeg kunne knap nok se hvad der var op og ned på tegningen.

Maskiningeniøren sagde pænt farvel og forlod hjemmet for at nå sin lægetid. Kort efter gik også parrets yngste søn. Der var stolthed at spore i stemmen da Houda fortalte at han læste til tandlæge på panuminstituttet.

 

Ikke bare en sælger

Sykurset fortsatte og samtalen blev dybere. Vi talte om amning og om sælgers familie i Syrien. Liv begyndte at brokke sig og kurset nåede til vejs ende. Jeg fik henvist stuens bedste lænestol så jeg kunne amme og maskinerne blev pakket sammen. Desværre havde jeg ikke tid til den kop kaffe jeg blev budt på. Mens jeg tog overtøj på stod Houda med Liv på armen. Hun syntes Liv lignede en lille dukke og hun fik et ekstra kram inden vi sagde farvel.

Da jeg satte maskinerne ind i bilen tænkte jeg tilbage på da jeg en time tidligere havde parkeret bilen. Liv var faldet i søvn i sin autolift. Jeg havde overvejet om jeg skulle ringe til sælger og spørge om hun kunne komme ned til bilen med de to maskiner. Nu var jeg glad for at jeg havde taget Liv på armen. For nu var sælger ikke bare sælger. Hun var en person. Hun var Houda og for en kort stund havde vores veje krydset hinanden. Det var et kort møde og vi ser nok aldrig hinanden igen. Eller måske gør vi. Skulle jeg få brug for et sykursus version 2 er Houdas dør i hvert fald åben.

Min fine nye overlocker

4 comments / Add your comment below

Skriv et svar