Amning: Når barnet ikke har taget nok på

Hos sundhedsplejersken

I tirsdags var vi til sundhedsplejersken. Liv blev som sædvanligt målt og vejet. Hun var faldet en vægtkurve. Jeg ved godt at hun ikke er en tyk baby men det kom bag på mig at hun ikke har taget nok på. Vi ammer ellers på livet løs og jeg synes faktisk lige hun var begyndt at få lidt tykkere lår og rundere kinder. Skuffelsen bredte sig i mig. Amning er altså ikke altid sådan helt lige til.

Sundhedsplejersken var ikke bekymret. Hun brugte vægtkurverne som guideline men kiggede meget mere på barnets generelle trivsel. Og hun kunne jo se at Liv er en stærk, nysgerrig og dygtig lille pige. Men da hun også er begyndt at spise temmelig mange gange i løbet af natten blev vi dog enige om at det nok var en god ide hvis vi stille og roligt startede op med lidt mos og grød.

Jeg havde godt tænkt at det var en mulighed og jeg tror faktisk at Liv er ret klar til det der med mad. Hun stak i hvert fald hele klør fem i min humus forleden og forsøgte straks derefter at få hånden i munden. Min drøm var at fuldamme i de seks måneder som det anbefales. Selvfølgelig ikke for enhver pris. Det vigtigste er at lille Liv trives – om det så hedder amning eller mos.

Men jeg føler mig utilstrækkelig. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på om Liv af og til har været sulten når hun har været ked af det. Og jeg er fuld af selvbebrejdelse. Måske har jeg heller ikke spist det rigtige – det der går lige i babserne. Har vi for mange planer? Lægger jeg hende til brystet ofte nok.

 

Salt i såret

Onsdag var vi til babysvømning. Jeg talte med nogle af de andre fra holdet om at Liv ikke fulgte sin vægtkurve. En af de andre havde også været til sundhedsplejersken dagen før og fået at vide at hendes dreng var lidt overvægtig. Vores søde svømmelærer hørte hvad hun sagde og kom over og sagde trøstende:

Små babyer skal da have elastikker!” og nu henvendt til drengen: ” Du får bare masser af din mors gode mælk” Og der stod jeg så med min skod skummetmælk og kiggede på min noget elastik-fattige baby mens jeg messede til mig selv: “Du kan tude når du sidder i bilen

Til svømmelærerens forsvar skal jeg nævne at hun nok ikke havde hørt hvad jeg havde sagt. Men av, av, av det gjorde ondt.

 

Amning: Jo tykkere jo bedre

Når man har en slank baby kan det til tider godt føles som om at der er gået sport i tykke babyer. Jo tykkere jo bedre. Det virker nærmest som om dine morevner vurderes ene og alene ud fra babys vægt. 8 kg! Wow. Topkarakter. Og vi ligger så og svømmer lige over dumpegrænsen med vores knap 6 kg.

Amning: Skummetmælk i babserne

Hvis det da bare bare var os mødre der var underlagt det samme dogme. Jo tykkere jo bedre… SÅ ville vi sgu score en af de højeste karakterer. Det lader ærlig talt til at min krop ikke har hørt om begrebet “Det skal ammes væk” I stedet for at lave fløden i suppen om til fløde i babserne, serverer den skummet i mælkebuffeten og smider fløden i depoterne på hofte og røv. “Hey krop. Hvis ikke nu, hvornår i alverden havde du så forestillet dig at jeg havde brug for depoterne?!

 

Humor er det bedste forsvar

Man kan altid tage lidt pis på sig selv og sin egen situation. Ofte kan humor være det bedste forsvar. Om ikke andet så kan man da få andre til at grine så de ikke lægger mærke til at man selv er på randen af hysterisk gråd.

For det er bare mega nederen ikke at kunne mætte sit barn. Det er ligesom hele humlen ved at være et pattedyr: Amning. Og det kan jeg ikke leve op til.

Og det har sat sig i mig. Hver gang Liv græder tænker jeg at det måske er fordi hun er sulten. Når jeg lægger hende til brystet får jeg nærmest dårlig samvittighed over det tynde pjask jeg har at tilbyde hende. Onsdag aften sad jeg i vores seng og hulkede om kap med Liv – overbevist om at hendes gråd bundede i uudholdelig sult.

Heldigvis har jeg Johannes. Min søde omsorgsfulde kæreste. Han tog sin datter i armene og tog hende med ind i stuens lys. Gråden stoppede og et lille smil brød frem. “Tror du en sulten baby ville smile? Hun vil bare ikke sove” Det hjalp gevaldigt på humøret.

Men jeg skal øve mig på ikke være så selvkritisk. For jeg har en lille pige som trives og udvikler sig som hun skal. Ja, hun er endda rigtig godt med! Og jeg har jo fuldammet de første fire vigtige måneder som en sød kvinde fra min mødregruppe gjorde mig opmærksom på.

Så nu arbejder jeg målrettet på at genoprette tilliden til og samarbejdet med min babser. De har sgu gjort det udmærket. Johannes og jeg var heller ikke tykke som babyer (det var dengang…) og Liv ligner bare os. Og så er det bare med at klø på og lave nogle lækre økologiske måltider til min lille pige. Og selvfølgelig fortsætter jeg med at amme på livet løs!

Babymos til Liv

7 comments / Add your comment below

  1. Sådan Thea – bare i gang med mos og grød. Og glæd dig over alle de skønne og sjove stunder som det kommer til at give. Og tænk på, at nu kan Johannes også deltage i spiseriet – det er jo en gave 😉

    1. Det synes han også bare er rigtig fedt at være med til. Ja vi synes begge to at det er sjovt. Håber I har det godt derover i Esbjerg!!

  2. Godt du lytter både til sundhedsplejersken og til dig selv. Du har den lækreste lille Liv og som du selv siger så ligner hun bare dig. Med den fart hun har på så ligger hun jo heller ikke stille og lader mælken sætte sig i lag, hun triller der ud af og bruger al sin mælk inden den bliver til deller.

  3. Hvor er du dejlig ærlig, Thea. Jeg bliver dybt bevæget og kan sagtens forholde mig til dine frustrationer og følelser af utilstrækkelighed – på trods af at jeg ikke har avlet endnu : )
    Der er en eller anden mærkelig magtkamp blandt nogle mødre omkring det amning der, det er min fornemmelse i hvertfald; som om der er bestå-krav ift hvor længe og hvordan og hvorvidt man ammer. Det altoverskyggende fokus må da være på næring, trivsel, nærvær og tilstedeværelse – og det kommer ikke fra babserne alene. Jeg ved godt at jeg stikker hånden i hvepserede (og særligt når jeg tillader mig at have en mening, uden at have børn!), men jeg bliver sgu ked af det, når jeg oplever at der sidder mødre og føler skyld og skam, fordi amme-debatten tenderer det dogmatiske. PS. Jeg har masser af elastikker som Liv gerne må overtage ; )

Skriv et svar