Bukser til Liv

Historien om et par bukser

Jeg har syet et par bukser til Liv og der er en sjov lille historie bag at de ser ud som de gør.

I sommers var vi i mine forældres sommerhus i Sverige. Det er det dejligste sted midt i de store svenske skove. Helt uforstyrret og meget primitivt. Der er godt nok kommet strøm inden for de sidste par år men der er ikke rindende vand. Det betød også at vi måtte vaske bleer i hånden på gammeldags vis da vi var der på ferie. Og der var nu noget hyggeligt ved at se de gammeldags stofbleer hænge der på tørresnoren.

De gammeldags stofbleer hænger til tørre i de svenske skove

Nå men inde i hytten er der stort set altid en rød og hvidternet dug på bordet. Og Liv var vild med den. Hun lænede sig frem og nærstuderede den. Smagte på den. Kradsede i den.

Den ternede dug der startede ideen om Livs bukser

Første udgave af Livs bukser

Så da jeg kom hjem gik jeg på jagt efter det samme stof og fandt det i stof2000. Mønsteret er fra en bog jeg har lånt på biblioteket: Børnetøj 0-3 år af Sofie & Hanne Meedom. Den er ret god. Overvejer faktisk at ønske mig den i julegave. Mønstrene er fine og kan varieres i det uendelig. De er rimelig nemme at gå til. Selv for en nybegynder. Og der er også vejledninger til en masse forskellige teknikker.

Super god sybog

Det første par bukser jeg syede var alt, alt for store. Dem har min venindes søn fået. De kom spontant forbi en dag de var på aftentur. Han var iført underbukser, t-shirt og gummistøvler. Da de skulle hjem var det begyndt at blive lidt køligt. Og så var det jo oplagt at han fik bukserne. Liv ville nærmest også først kunne passe dem når hun skulle starte i skole…

 

Anden udgave af Livs bukser

De her bukser er en anden model. Jeg har tegnerne efter et par bukser min mor havde købt til Liv. De sidder godt og passer til den store stofblenumse. De har rib i livet og ved anklerne. Det gør at de er ret fleksible i forhold til størrelse. Hun kan altså passe dem i lang tid. Ribben har jeg syet fast med min nye overlocker. Det er godt nok nemt og smart!

Det var et godt udgangspunkt når jeg nu bruger tid og kræfter på at sy. Og så er det også godt for miljøet og pengepungen da der går længere tid før vi skal udskifte garderoben.

Stoffet på numsen er fra en gammel forvasket t-shirt som jeg ikke kan passe mere. Det er både smart og lidt sjovt hvis jeg selv skal sige det. Bedøm selv:

Livs bukser – det endelige resultat

Skriv et svar