Tur til Herstedhøje

Her til formiddag var vi tideligt ude af døren for at gå en tur i det dejlige solskinsvejr. I dag gik turen til Herstedhøje. 
Vi gik igennem skoven ud mod vores destination mens solen stod op mellem træerne. Der er to større stier op på højen. Den ene er asfalteret og starter ved Herstedhøje Naturcenter.

 

Op på Herstedhøje

Sædvanligvis er turen op rimelig tilforladelig men tilsyneladende fungerer asfaltvejen også som afvanding for hele Herstedhøje. For det meste af vejen var omdannet til en skøjtebane. Vandet har løbet ned af vejen og med de temperaturer vi har haft de sidste par dage er det frosset og asfalt vejen var spejlblank.

Den første halvdel af turen op tænkte jeg “det nå da snart stoppe”. Den sidste halvdel af turen ændrer er sig til “nu er jeg kommet så langt nu skal jeg fandme hele vejen op.

Og op kom vi. Liv sov i sin barnevogn mens jeg nød den smukke udsigt fra toppen. Man kan se utrolig langt. Blandt andet kan man se Roskilde domkirke, Stevns Klint og alle Københavns spir og tårne.

 

Nedstigningen

Vi valgte grusstien på den anden side af Herstedhøje da vi skulle ned. Her var der heldigvis ingen is og nedstigningen gik noget nemmere end opstigningen. Tyngdekraften havde muligvis også en indflydelse herop.

Herstedhøje
Herstedhøje

Endnu en dag med en lang gåtur og stadig godt i gang med mit nytårsforsæt. Sidste uge gik jeg 37,7 km mer barnevogne. Ret sejt hvis jeg selv skal sige det. Måske jeg kan slå min rekord denne uge? Det dejlige vejr vi har i disse dage indbyder i hvert fald i høj grad til lange gåture.

Se flere billeder fra min tur på Instagram

Vi skal helt sikkert derud igen. Næste gang starter vi lidt tidligere så vi rent faktisk når at se solopgangen fra toppen af bakken.

Skriv et svar