Update #1

Søvn eller mangel på samme

Der har været lidt stille på bloggen længe. FOR længe. Så jeg tænkte det var tid til en lille update. En update der handler en del om søvn og en smule om alt det andet.

 

Undskyldninger er som armhuler…

Vi har dem alle og de stinker!

Men, men, men… der ER masser af gode forklaringer på hvorfor jeg ikke har fået skrevet på bloggen.

 

Travl og træt

Det er ikke bare catchy. Det er også sandt. Som jeg skrev om i et tidligere blogindlæg sov Liv storartet indtil hun var omkring fire måneder. Siden da har hun været vågen mange gange hver nat. Og jeg er træt!

Normalt ville jeg tage en lur i løbet af dagen (hvor hun sådan set sover meget godt). Men vi har bare så mange planer for tiden. Vi går til svømning. Tager på biblioteket. I mødregruppe. Og ses med andre venner med og uden børn.

De dage vi er herhjemme bruger jeg hendes lure på at rydde op, ordne vasketøj, sy og tilberede og spise mine lækre sunde måltider efter sense-principperne. Der er masser af billeder af min mad på min instagram. At spise sundt er en del af mit nytårsforsæt. Den anden halvdel er mere motion. I første omgang ved at gå en masse dejlige ture.

De manglende lure har haft den konsekvens at jeg er begyndt at gå tidligt i seng.

I mine unge dage var det nærmest skamfuldt at gå kold før tolv. Også på en hverdag. Nu lever jeg mere eller mindre efter princippet “I hi før ni!”

Aftenerne har ellers været min bedste mulighed for at blogge men i stedet har jeg så sovet! Der findes sgu nærmest heller ikke noget bedre end at ligge mig ind ved siden af min sovende datter. Høre hendes åndedrag og mærke hendes lille varme hånd gribe om min. Og sove hånd i hånd. Altså i en time eller to ad gangen…

Men nu ser det ud som om der er lidt bedring i søvntorturen. Om det er et tilfælde ved jeg ikke men vi har ændret på nogle ting:

 

Vælling

Hun får en flaske vælling om aftenen. Og hun elsker det!

Der er delte meninger om vælling. Blandt andet fik jeg at vide at det er tomme kalorier – flydende toastbrød. Og når man har en lille pige der i forvejen er rimelig slank så har man da så afgjort ikke lyst til at fylde hende med flydende toastbrød. Men jeg snakkede med vores sundhedsplejerske og hun så ikke helt lige så kritisk på vællingen. Hun syntes faktisk at det var ganske god ide. Så vi giver stadig vælling.

Med en ordentlig portion vælling indenbords er jeg rimelig sikker på at hun er mæt hvilket er en forudsætning for næste punkt.

 

Ingen natamning

Eller i hvert fald er der skåret kraftigt ned.

Det lyder som ren totur. Og det føles også sådan. For os begge to. Hun er dog ikke helt så gal over det som jeg havde forventet. Hun får sutten. Vi holder i hånd. Jeg nusser hende og synger for hende. Og på den måde falder hun i søvn igen. Uden babsen. Hun får dog en tår i de tidlige morgentimer. Jeg synes faktisk allerede det har haft en positiv effekt. Tidligere blev hun ammet sådan omkring hver-hver anden time. Men allerede nu er hun begyndt at sove nogle længere stræk. Det er fantastisk.

Og så er hun begyndt at sove til omkring kl 6.30. Tidligere har vi stået op et sted mellem 5 og 6. Det er altså liiige lidt for tidligt for min smag. Særligt når man er blevet vækket et utal af gange i løbet af natten.

 

To lure

Det at hun er begyndt at stå lidt senere op betyder også at vi de fleste dage kan nøjes med to lure. Selvfølgelig har det også en betydning at hun er blevet ældre og kan holde sig vågen i længere tid mellem lurene.

Så nu sover hun 1-2 timer om formiddagen og igen om eftermiddagen. Gode lure i sin varme voksipose i sin elskede barnevogn.

 

Update på hvad der ellers sker

Den her update skulle jo også gerne handle om andet end søvn. For der sker da alligevel lidt andet.

Jeg har nu tabt lige knap 6 kg og er nede på det jeg vejede da jeg kom hjem fra hospitalet med vores lille guldklump i armene. Der mangler stadig meget. Og min motivation svinger lidt. Men det går stille og roligt den rigtige vej. Jeg får gået en masse km. I hvert fald når vejret indbyder til det. Og planen er at jeg inden alt for længe skal finde løbeskoene frem igen. Det er heldigvis snart forår og det er altså bare skønt at løbe i skoven når det hele springer ud.

Liv er alle steder nu. Hun kravlede allerede da hun var 6,5 mdr. Og lige nu øver hun sig på at holde balancen. Hun rejser sig op ad alt. Slipper. Balancerer. Vælter. Rejser sig op igen. Hun er sej og vedholdende. Selvfølgelig slår hun sig en masse. Det hører vel denne fase til. Men hun tager det sgu egentlig meget pænt når hun for tiende gang på fem minutter rejser sig op i sofabordet. Og de fleste fald bliver taget af den store bløde stof-blenumse.

 

Update fra syværkstedet

Jeg får syet en del. Både til Liv og til mig selv. Og jeg har også fået lavet en del gaver. Johannes vil gerne bygge et sybord til mig så jeg kan have mine symaskiner stående fremme permanent. Hvor og hvordan skal vi lige finde ud af. Når man bor på 50 m2 er det ikke lige sådan at finde plads til to symaskiner. Men han kan se hvor meget jeg nyder at sy så han synes det er værd at finde plads til dem. Total sød kæreste jeg har! Faktisk brokker han sig aldrig over at der ligger bunker af stof rundt omkring. At mine symaskiner fylder halvdelen af spisebordet eller når endnu en pakke med stof ankommer, bliver vasket og hængt til tørre…

Update fra syværkstedet
Hue, halsedisse og bukser til fætter Olivar. Natdragt til Molly. Paw patrol nattøj til smukke Pelle. Heldragt og kjole til Liv.
Update fra syværkstedet
Det første sæt tøj jeg har syet til mig selv. Mønsteret på kjolen er fra Made by Runi. Legginsmønsteret er fra Minikrea. Stoffet er fra albastuff

Skriv et svar