Kvindernes internationale kampdag

I dag er det d. 8. marts – kvindernes internationale kampdag og i den forbindelse har jeg lavet dette lille skriv. Kvindekampen er på ingen måde uaktuel. Der er massevis af temaer jeg kunne skrive side op og side ned om. I det følgende vil jeg fortælle lidt om baggrunden for denne dag. Jeg vil skrive om nogle af de tanker jeg gør mig på denne dag.

 

Hvad er kvindernes internationale kampdag

Ifølge min ven Wikipedia er kvindernes internationale kampdag en dag hvor der sættes fokus på kvinders position i samfundet. På kvinders rettigheder, muligheder og livsbetingelser. Ligestilling er et af nøgleordene eller måske snarere manglende ligestilling.

Det var Clara Zetkin der fremsatte ideen til denne kampdag under et kvindemøde i Folkets hus på Jagtvej 69 (ungdomshuset) i august 1910. De første år lå dagen på en søndag så kvinder på arbejdsmarkedet kunne deltage men siden 1921 har vi fejret kvindernes internationale kampdag d. 8. marts. Hvorfor det blev netop denne dage er der flere mulige årsager til – alle på den ene eller anden måde relateret til kvindekampen.

Gennem 20’erne og 30’erne var det primært socialister der fejrede dagen. De borgerlige kvindebevægelser deltog ikke. Emnerne for kvindekampen var blandt andet omsorg for mødre & børn og kvinders stemmeret.

I årene efter anden verdenskrig blev dagen ikke markeret men i 1974 genoptog kvindebevægelsen og rødstrømpebevægelsen traditionen og under parolen “det private er politisk” blev også temaer som krop, seksualitet og husholdning omdrejningspunkter for kampdagen.

 

Hvad betyder Kvindernes Internationale Kampdag for mig

Dengang jeg gik på seminariet fulgtes jeg d. 8. marts hjem fra studiet med en kvinde fra min årgang. Hun spurgte mig om hvordan jeg skulle fejre kvindernes internationale kampdag. Jeg svarede: “Jeg skal handle og så skal jeg hjem og gøre rent, vaske tøj og lave mad til min kæreste”

Det sagde jeg selvfølgelig ikke fordi kvinders rettigheder ikke betyder noget for mig. Jeg har faktisk aldrig fejret dagen med kvindemøder eller demonstrationer, men det er ikke det samme som at dagen ikke er vigtig for mig. Så længe der er ulighed mellem kønnene er der brug for kvindernes internationale kampdag. Men kampen kæmpes ikke kun på denne ene dag. Den kæmpes hver dag – hele tiden.

 

Kvindekampens betydning efter jeg har fået en datter

I dag har mig og Liv markeret dagen ved at tage vores røde strømper på. Ellers er dagen ikke meget anderledes end de fleste andre. Men på en eller anden måde synes dagen vigtigere efter jeg har fået en datter. Jeg ønsker for hende at hun vokser op i en verden hvor piger og kvinder har de samme rettigheder som drenge og mænd.

Kvindernes internationale kampdag
Mor og datter fejrer kvindernes internationale kampdag iført røde strømper

Hun er trods alt heldig at hun vokser op i et land som Danmark. Det kan godt være at de typiske såkaldte kvindefag er lavt lønnede og at andelen af kvinder i ledende stillinger og med bestyrelsesposter er alt for lav. Me too kampagnen har sat fokus på at mange kvinder oplever overgreb ikke kun i nattelivet men også i professionelle relationer. Og det er bare fuldstændig uacceptabelt.

Men i andre dele af verden er der endnu mere at kæmpe for; pigers adgang til uddannelsessystemet, retten til at bestemme over egen krop. Kvinder der af undertrykt af lovgivning, kultur og religion. Og vi her i den privilegerede del af verden har et ansvar for at kæmpe kampen for og med vores mere uheldige søstre.

 

Kvindekamp og køn

Jeg tror ikke på kønsneutralitet som en løsning på uligheden mellem kønnene. For mig er respekt for individet, selvværd og lige muligheder meget vigtigere.

Vi opdrager vores datter til at have respekt for alle individer uafhængigt af køn, seksualitet, politisk og religiøs overbevisning, hudfarve etc. Ja ja hun er knap 10 måneder. Men det er i hvert fald vigtigt for både Johannes og jeg og noget vi begge praktiserer.

Kvinder og mænd ser forskellige ud og hvis vi opdrager børnene i en tro på at vi alle er ens kommer vi til at fremstå utroværdige. Kategoriseringer er vigtige for den måde hvorpå vi mennesker forstår verden på. Børn har brug for at forstå at dem med tissemænd er små drenge der bliver til mænd og dem med tissekoner er små piger der bliver til kvinder. De skal selvfølgelig også have en forståelse og respekt for at nogle individer ikke identificerer sig med de gængse opfattelser af køn, men jeg tror ikke på at dette bliver lettere af en fornægtelse af kønnene.

Med et højt selvværd og lige muligheder (jaja findes der reel lige muligheder? Det er en helt anden snak) skal børn opdrages til at tro på at de kan opnå det de drømmer om. De skal forstå at de har ret til at blive behandlet med respekt, blive hørt, regnet med og regnet for noget uafhængigt af køn.

God kampdag kvinder!

Skriv et svar