Mit bæredygtige Liv – sådan redder jeg jorden denne måned #6

I dette indlæg vil jeg  – som jeg gør hver gang dette faste indslag er på bloggen – fortælle lidt om hvordan det gik med sidste måneds udfordring og give mig selv en ny udfordring. Denne gang er udfordringen afledt af at vi måtte sige farvel til vores høns. Vi har simpelthen fået et problem som vi ikke havde før. Madspild! Men mere om det senere for allerførst skal vi til evalueringen af april måneds udfordring.

 

Farvel til Forden

Som jeg også skrev for ca en måned siden i Mit bæredygtige liv #5 så var aprils udfordring måske lidt let købt. Men til gengæld var det en noget der var VIRKELIG godt for miljøet. Vi sagde nemlig farvel til vores bil. Vores gamle Ford Monster. Fuld af gode minder (og skrald). Den skulle synes og det ville den stensikkert ikke gå igennem og det ville blive alt for dyrt at reparere den. Så den er blevet skrottet. Farvel og tobak gamle ven.

Det var lidt vemodigt. Men det var faktisk også en befrielse for når man har en gammel bil så er der hele tiden noget der går i stykker. Hver gang jeg satte mig ud i den krydsede jeg fingre for at ingen røde lamper lyste og at den kunne starte. Altså ingen NYE røde lamper. De sidste mange måneder var advarslen om at en dør ikke var ordenligt lukket vores faste følgesvend hver gang vi var ude og køre i monsteret. Bagsmækken var synderen. Hvad der egentlig var galt med den aner jeg ikke. Men lukke kunne den i hvert fald ikke. Ad og til klaprede den lidt. De total færdige fjedre gjorde ikke problemet med bagsmækken mindre. Tvært imod.

Liv var lidt vild med gyngeriet forsaget af de temmelig defekte fjedre. Bilen gyngede som en amerikansk bandebil og det lod til at behage den unge dame. Øvrige passagerer var dog ikke lige så begejstrede.

 

Hvad så nu?

Ja nu har vi ingen bil. Det er lidt et princip for os at det ikke skal være andres problem at vi ikke har en bil. Vi må klare os på andre måder. Og der er jo ligesom heller ingen gevinst i det for miljøet hvis vi erstatter vores køreture i monsteret med køreture i andre biler. Eller altså den gamle ford var nok ikke lige helt up to standart når det kommer til miljøvenlige biler. Og den var en mega benzinsluger så alt i alt var det nok meget godt at den blev skrottet.

Så nu må vi klare os med offentlig transport og vores gode ben. Selvfølgelig kan vi låne bil eller få kørelejlighed af og til men som udgangspunkt klarer vi os selv.

Nåh ja. Så var der jo også de penge vi fik i skrotpræmie. Og de er blevet brugt (eller bliver det lige om snart) på et super bæredygtigt transportmiddel: en brugt christiania cykel. Det er en gammel tung sag men den kan køre og både kasse og stel er i ganske fin stand. Nu skal vi bare have hentet den hjem. Vi glæder os! Den skal nok friskes lidt op med en klat maling. Måske skal der bygges en lille bænk. Tilføjes en trepunktssele. Så der kommer sikkert nogle før og efterbilleder her på bloggen 🙂 Ellers i hvert fald på instagram.

madspild
Vores nye transportmiddel

 

Farvel til hønsene gav et nyt problem

Som jeg skrev tidligere handler maj måneds udfordring om madspild. Vi har jo haft høns i en del år. Og høns er sgu lidt magiske. I bytte for madrester (og deres lækre økologiske foderpiller) giver de æg, gødning til haven og godt selskab.

Men på generalforsamlingen i vores haveforening blev det besluttet at der ikke længere må holdes høns i vores haveforening. Æv. Reglerne er sådan at allerede etablerede hønsehold ikke kan nedlægges. Men man må ikke anskaffe sig nye høns og nye hønsehold må ikke etableres. Så vi kunne godt have beholdt dem. Det er bare ikke sikkert at vi var blevet særlig populære herude hvis vi havde holdt på vores ret til at beholde hønsene. Så vi vægtede nabofreden højest og gav hønsene væk. De bor nu i sus og dus i et kæmpe hønsehus med en enorm hønsegård på Lolland. No I shit you not. De bor virkelig dernede. Det er ikke bare en dækhistorie over at de er havnet i suppegryden.

Det betyder jo så bare desværre at alle de madrester som hønsene ellers fik nu bliver smidt ud. Vi skal lige vænne os til at spise rester, bruge det der halve hvidkålshoved inden det bliver dårligt og tænke de der to håndfulde kogte ris der blev til overs fra aftensmaden ind i morgendagens menu.

 

Madspild: hvordan kan vi forsøge at minimere det?

En god måde at forsøge at minimere madspild er planlægning. En madplan og een større indkøbstur. For et par uger siden fandt jeg sådan en madplans-blok i Rema. Jeg har før forsøgt mig med madplaner. Og det er ikke fordi at denne her kan noget særligt. Men den fik mig da til at tænke i madplaner og planlægning af indkøb og gav mig ideen til denne måneds udfordring. Jeg håber virkelig den kan hjælpe os til at mindske vores madspild. For det er sgu virkelig ufedt at smide mad ud. Det er skidt for både miljøet og pengepungen (og samvittigheden)

Jeg vil her i maj lave en madplan for hver uge. Startende fra på mandag. I slutningen af maj er vi med min svigerfamilie på Bornholm så der springer vi madplanen over. Men tre uger mad madplan bliver det til her i maj. Så må vi se om det kan hjælpe os med at mindske vores madspild.

 

madspild
Med denne madplan fra Rema vil vi forsøge at mindske vores madspild