Lørdag

Lørdag startede kl. 5. Kl. 5!!! Hvad sker der lige for det? Liv faldt først i søvn lidt i ti igår så man skulle mene at hun havde brug for søvn.

 

Så er lørdag ligesom igang

Jeg gjorde ellers mit bedste. Ammede, nussede, krammede, puttede. Hun blev liggende og blundede måske også en lille halv time yderligere. Men med så meget uro i kroppen at jeg ikke fik sovet mere. Og lidt efter seks stod vi op. Kaffe til mor og leverpostejsmadder og blommer til barnet. Efter morgenmaden legede vi. Det store hit for tiden er at blive snurret rundt. Men jeg bliver vildt hurtigt rundtosset og den lille stive finger blev ved med at pege i håndfladen. Mere. Mere!

Så jeg fandt på at sætte hende på et håndklæde og køre det rundt i cirkler. Hurtigere og hurtigere. Længere og længere ture for hver gang hun bad om mere. Jeg var faktisk i tvivl om hvor sjovt hun syntes det var for der var ikke så meget som et smil på læben. Hun væltede også rundt så snart hun prøvede at rejse sig. Men hun blev ved med at bede om mere.

Vi nåede dog til er punkt hvor jeg måtte sige sidste tur da jeg gerne ville have at leverpostejsmad og blomme indenbords. Det var den unge dame ikke tilfreds med men hun gav sig i stedet til at passe sin dukke Martine.

lørdag
Liv passer godt på sin dukke Martine der er opkaldt efter hendes oldemor

Som I nok kan regne ud hvis I har læst med de sidste par dage ville det ikke være nok med en lur denne lørdag. Så da trætheden meldte sig ved 9.30 tiden blev hun puttet.

 

Lørdag morgen blev til lørdag formiddag

Hun tog vel lige omkring halvandet time og var i super godt humør da hun stod op. Hun legede i haven mens jeg hang vasketøj op og beskar kirsebærtræet. For tilsyneladende skal træer med stenfrugter (blomme, kirsebær osv) beskæres i juli-august.

Jeg fik pakket rekvisitter til sanglegene og alt det andet habengut man skal have med når man skal være ude af huset en hel lørdag med en etårig.

 

Lørdag på Jonstrup jazzfestival

Og så tog vi til Jonstrup for at deltage i festivalen. På vejen skulle vi lige forbi fakta for at hente de 120 pandekager jeg havde bestilt. Der havde desværre været lidt fejlkommunikation. Manden jeg havde talt med troede jeg skulle bruge 120 pakker pandekager. Så mange pandekager har vi ikke en jordisk chance for at få solgt og jeg måtte selvfølgelig beklage meget. Jeg gik derfra med tre ud af de tolv bestilte kasser med dårlig samvittighed. Men det var alligevel en kasse mere end vi skulle bruge. SÅ dårlig samvittighed havde jeg.

 

Damen i den blomstrede kjole

På festivallen hørte vi dejlig musik, spiste popkorn og pølser. Og Liv fik et par nye venner. Mikkel på fire der delte sine popkorn med hende og damen i den blomstrede kjole. Liv er ikke genert. Men hun godkender ikke hvem som helst. Hun vil gerne sige hej til fremmede men de skal ikke komme alt for tæt på.

Helt anderledes var det dog med damen i den blomstrede kjole. Hun sad foran scenen og hørte musik. Liv gik mere eller mindre direkte hen til hende og tog hende i hånden og stod længe sammen med hende og hørte musik. Hun var lige et smut ude på dansegulvet og så tilbage til damen i den blomstrede kjole.

Mange timer senere fandt Liv igen damen i den blomstrede foran scenen og gik direkte hen til hende, tog hende i hånden og dansede med hende. Jeg har aldrig oplevet hende gøre sådan før. Hun er generelt rimelig tillidsfuld over for folk vi mødes med fx mine veninder. Når hun lige har set dem an i et stykke tid sætter hun sig gerne på skødet. Men aldrig med fremmede. Kun når det er nogen hun kan se vi kender og har tillid til.

Damen med den blomstrede kjole fortalte mig ved vores sidste møde at hun var blevet meget rørt og havde fortalt sin mand om Liv. Jeg blev faktisk også selv lidt rørt.

 

Morfars pige

Ja det kan man ikke komme udenom at hun er. Hver gang hun så ham løb hun over til ham og skulle op på armen. Flere gange sad hun på armen af mig men når hun fik øje på sin morfar så pegede hun på ham og brokkede sig højlydt indtil jeg tog hende med over til morfar eller satte hende ned så hun selv kunne løbe over til ham.

lørdag
Liv og morfar hører Gunhild Carling

Farmor var også på festival med en veninde. Liv bliver jo passet hos farmor og farfar en gang om ugen og det er altid farmor der tager imod hende. Nogle gange skal vi nærmest vriste hende fra mig og hun skriger højlydt. Men der går som regel kun 10 sekunder fra vi har sagt farvel til hun er færdig med at græde. Idag skulle hun dog ikke nyde noget af at blive taget fra sin mor så hun holdt godt fast i mig og kiggede mistroisk på sin farmor. Hun holder ellers utrolig meget af sin farmor. Normalt får farmor masser af smil og kram. Men idag der var farmor bedst på afstand.

 

Musikken

Vi hørte to af de tre bands der spillede idag. Klezmofobia og Gunhild Carling. Sidstnævnte havde jeg virkelig glædet mig til. Super dygtige musikere der spiller på alle mulige forskellige instrumenter. Men ud over det jonglerer de, balancerer på stole og vinflasker, stepper og Gunhild spiller endda på to trompeter på en gang (nogle gange også tre på en gang).

lørdag
En ung Carling balancer til lækre jazztoner

Klezmofobia var også rigtig gode. Dejlig musik og de var virkelig gode til at få publikum med. Der blev blandt andet danset kædedans flere gange!

Vi gik inden dagens sidste band gik på men man må sige at de to første bands denne lørdag virkelig var en succes og at dømme på antallet af mennesker så var jeg ikke den eneste der var tilfreds.

 

Sanglegene

Sanglegene gik også rigtig godt. Både børn og forældre var meget engagerede og der blev taget godt imod de fine ting jeg havde syet. Deltagerne gik lidt til og fra. Der er virkelig mange ting for børnene på Jonstrup jazzfestival og der er stor konkurrence om deres tid og opmærksomhed. Hoppeborgen er især populær og var nok min største konkurrent.

Skriv et svar