Søndag

Søndag ugens sidste dag og sidste dag på dette års Jonstrup Jazzfestival. Dagen startede travlt og sluttede i ro og mag. Jeg er træt med træt på og glæder mig til at komme i seng. Men ikke uden endnu en sidste. Nemlig sidste dag i min følgeton; dagbog for en uge.

 

Godmorgen søndag

Søndag startede kl 6.30 da mit vækkeur ringede. Typisk at Liv sover længe når jeg nu skal tideligt op. Men på den anden side var det også rart at vi ikke skulle op kl 5 eller det der er værre. Det blev sent før jeg kom i seng igår efter en lang dejlig lørdag.

Jeg pakkede de få ting jeg skulle have med sammen og sagde farvel til Liv og Johannes.

 

Brunch-holdet

Jeg samlede min lillebror op og vi kørte til festivalpladsen og parkerede bilen. Lige på den anden side af vejen ligger den lokale Rema1000 som vi har et rigtig godt samarbejde med. Vi bestiller alle vores varer til brunch, grill mm. De pakker det og vi henter det. Virkelig nemt. De fleste af vores varer var dog blevet hentet så vi skulle bare hente frisk brød.

Vi vendte tilbage til festivallen med en ordentlig kasse brød og rydde lidt til side i køkkenet så vi kunne få lidt bordplads. Det indbefattede at vi satte et par plastikkasser på komfuret. Ingen fare der. Det havde ikke været brugt. Ihvertfald ikke indenfor de sidste mange timer da der havde været lukket af siden aftenen før.

Men af en eller anden grund var den ene plade tændt. Det opdagede vi da der begyndte at lugte brændt. Resultatet var smeltet plastik på komfuret, en masse papirer der var svedne og en fæl fæl røg i hele køkkenet. Ups. Vi luftede ud og der var sådan nogenlunde til at trække vejret da resten af brunch-holdet var ankommet. Det er et garvet hold der har prøvet det her mange mange år i træk så alle vidste mere eller mindre hvad de skulle gøre. Og efter vores lille uheld kørte alt bare på skinner denne søndag.

Vi havde rygende travlt og solgte vel omkring 140 brunchtallerkner i alt. På bare et par timer. Det synes jeg selv er meget godt gået.

 

Søndag er (også) familietid

Johannes og Liv kom ud til festivallen senere og senere dukke også Johannes brod og hans kæreste op. Det var så hyggeligt at se dem! Og dejligt at have Johannes med på denne sidste dag af festivallen. Da jeg var færdige med at arbejde hyggede vi os. Hørte musik og spiste pølser. Og flere popkorn.

Vi var også et smut forbi hoppeborgen. Liv var dog ikke helt tilfreds med vores beslutning om at hun kunne hoppe lidt på forpuden. Under kyndig supervison og med hjælp fra en lidt ældre pige fik hun dog lov til at hoppe lidt på hopppuden for de 3-7 årige. Søndag var reddet.

 

Stille afslutning på en søndag

Da festivallen sluttede kørte vi hjem og resten af dagen foregik i et meget roligt tempo. Liv er en lille selskabsløve. Hun kan rigtig godt lide at være ude sammen med andre mennesker. Men hun var tydeligvis også glad for at komme hjem til sit legetøj. Vi sluttede dagen af med barrøvet (for nogle af os) hindbærplukning i haven. Lige nu har vi de lækreste store, søde, røde hindbær i haven.

søndag
Lækre hindbær fra haven

Flaske, nattøj, tandbørstning og så på hovedet i seng. Liv lagde ud med at ligge sig med hovedet på mit bryst. Men efter et par godnatsange rullede hun over i sin egen seng, lukkede øjnene og sov kort efter.

Min søndag afsluttes med afslapning i sofaen og tror ikke der går længe før jeg skal sove…

Skriv et svar