Så er min barsel slut

Jep. Du læste rigtigt. Min barsel slut. [stort suk] Efter knap halvandet år hjemme skal jeg tilbage på arbejde. Om jeg glæder mig? Læs med og få svaret.

En dejlig lang barsel

Jeg strakte den så langt jeg kunne. Forlængede min barsel med de 14 uger man maksimalt kan. Og så lige otte ugers ferie oven i det. Men nu er det slut. Imorgen tirsdag skal jeg tilbage på arbejde. Ej faktisk har jeg allerede været en lille smule på arbejde. Jeg har været til et aftenmøde og et kursus en formiddag. En lille smagsprøve på arbejdslivet post moderskab.

Nu skal Johannes så gå hjemme med Liv det næste år. Og han glæder sig. Det bliver også bare så godt for deres relation. Men hold da op jeg kommer til at savne Liv! De sidste 15,5 mdr hvor jeg har været på barsel har vi været sammen hver dag. Hele dagen. (Altså lige på nær de dage hun er blevet passet) Nu kommer der dage hvor jeg kun ser hende et par timer morgen og aften. Der vil endda være dage hvor jeg har aftenmøder og hvor hun sover når jeg kommer hjem. Jeg kan slet ikke bære det.

Men altså mange andre mødre før mig har overlevet at deres barsel sluttede og de skulle tilbage på arbejde. Så jeg overlever det nok også…

Det har været fantastisk at have så lang tid hjemme med hende som jeg trods alt har haft. De fleste bliver nødt til at aflevere deres lille pus når de er omkring 10-11 mdr og mors (og/eller fars) barsel er slut.

Jeg ville da også SÅ gerne have taget det næste år med. Men nu er det bare engang sådan at Liv er så heldig at have en far der gerne vil gå hjemme sammen med hende. Og så må vi jo deles lidt om det. Jeg fik en dejlig lang barsel. Johannes tager det næste år med hende. Det er kun fair!

 

Tilbage på arbejde efter barsel

Heldigvis har jeg nogle søde kollegaer. Arbejde er desværre en nødvendighed og jeg er nu engang så heldig at jeg er omgivet af skønne, dygtige kollegaer og herlige unger. Hvor mange udover andre pædagoger bliver mødt med begejstring og kram når de møder ind om morgenen?

DET glæder jeg mig til. Menneskerne. Men det er ingen hemmelighed at jeg hellere ville være hjemme sammen med Liv.

 

Barselsblues

Nu skal jeg til at færdes steder uden hende. Okay det har jeg også gjort mens jeg var på barsel. Men kun i et meget begrænset omfang. Nu er det fem dage om ugen. 37 timer plus gåturen frem og tilbage. Den er heldigvis ikke så lang og jeg har kraftigt antydet overfor Johannes at jeg bestemt ikke har noget imod at blive hentet!

En hverdag uden Liv ved min side kommer til at føles mærkelig amputeret. Jeg kommer til at mangle hende ved min side. Men ikke kun det. Liv er sød, sjov, sej, kærlig, social (og meget meget mere) Jeg er så pisse stolt af hende og jeg elsker at have hende med mig rundt. Elsker at vise hende frem. Tænk hende har vi lavet!

Jeg bliver glad og stolt når hun med et smil på læben siger hej til børn og gamle damer vi møder. Når hun dybt koncentreret danser til danser til lækre jazzede toner på sidste måneds festival i Jonstrup. Når hun smilende og charmerende sætter sig i legebilen på det lokale biblioteket ved siden af de store drenge der er med børnehaven på tur. Når hun griner af lykke over et kram fra hendes bedste ven Pelle. Så bliver jeg lykkelig!

 

Hvem er jeg når jeg ikke har Liv med?

Jeg føler mig halv uden hende. Jeg har ikke noget som helst andet jeg har lavet som jeg bare er tilnærmelsesvis lige så stolt af som af Liv. Og jeg synes nu ellers efterhånden jeg syr noget temmelig pænt tøj… Hun får mig til at føle mig som en bedre menneske. Jeg har det lidt som om at andre kigger på os og tænker:

Når hun har sådan et fantastisk barn må hun da også selv være sådan rimelig okay?!

Men uden Liv hvad tænker folk så om mig når de ser mig? Når jeg sådan ser det på skrift så lyder det sgu lidt klamt og selvoptaget… Udover det så skal man som udgangspunkt ikke definere sig selv gennem andre mennesker.

Men jeg er jo Livs mor (eller Livmor som jeg bliver kaldt af et barn i vores legegruppe). Og jeg synes egentlig også godt at jeg kan være stolt af at vi har et barn der virkelig trives og at det stråler ud af hende. Ingen er i tvivl om at hun har det godt. Jo måske dem som hørte hende forleden morgen da hun ikke måtte få is til morgenmad… Vi har skabt nogle gode rammer for vores lille Liv og giver hende al den kærlighed hun kunne ønske sig.

 

Slut på barsel Tivoli tur

Idag på den sidste dag i min barsel ønskede jeg mig mest af alt en dejlig sjov familiedag. Og det skulle være i Tivoli.

Liv vågnede allerede kl. 6. Det var nu nok meget godt for så kunne hun få en lur herhjemme inden vi skulle afsted.

Da hun vågnede havde vi allerede pakket. En hurtig babsetår og en ren ble og så var vi afsted.

 

Første punkt på dagsordnen: frokost

Som det allerførste da vi ankom til Tivoli skulle have have noget mad. Kur var tilsidesat på denne sidste dag af min barsel. Vi endte på Price diner. Johannes og jeg fik burgere og Liv fik en hotdog og fritter.

barsel
Frokost på Price diner

Det var så lækkert og vi spiste alle med velbehag. Liv spiste faktisk rigtig meget og kunne næsten blive siddende til vi også var færdige. Stor kontrast til vores sidste restaurantbesøg!

 

Den lille bilist

Første forlystelse vi skulle prøve var veteranbilerne. Liv og Johannes kørte en tur sammen og hun elskede det. Hun drejede på rattet og smilede glad. Og da turen var slut var hun slet ikke klar til at skulle af. Hun ville køre mere. Johannes og jeg kiggede på hinanden og fortrød allerede lidt at vi ikke havde købt turpas. Jeg tog også en tur med hende. Stor succes.

barsel
Liv styrer med sikker hånd veteranbilen

Helt lige så tilfreds var hun ikke da forældrene besluttede sig for at vi skulle videre. Men der blev dog accepterer da hun kom op på skuldrene af mig.

 

Flere forlystelser

Vi prøvede også karrusellen. Den var hun ikke begejstret for. Og slet ikke efter der kom en høj lyd fra det gyldne tårn. Men vi klarede den til turen var slut. Siddende på mors hofte…

I andedammen vandt hun en lille vindmølle som hun var rigtig glad for.

barsel
Liv spiller andespil og charmerer den unge pige i boden
barsel
Liv vandt en vindmølle i andespillet stor succes

Puttetid og pause til forældrene

Nu var det også puttetid for den unge dame. Vi fandt en stille krog og da Liv sov drak vi en kop kaffe og snakkede. Det bar næsten lige som at være på date og jeg blev endnu engang lidt mere forelsket i Johannes.

barsel
Kaffedate for to mens barnet sover

Da hun vågnede prøvede vi lidt flere forlystelser og spiste en is. Vi så Tivolis jubilæums optog. Det var flot og Liv var meget optaget af det!

barsel
Far og datter ser på springvand sammen
barsel
Liv ser parade

Hjemad

Og så var det også ved at være tid til at komme hjem. Togturen gik nogenlunde. Især efter at Liv fandt en ny ven. En mand der sad og prøvede at fordybe sig i pokemon go. Jeg tror hun sagde hej til ham omkring halvtreds gange og han svarede pligtskyldig næsten hver gang. Hvorefter Liv skiftevis gemte ansigtet ved mit bryst og smilede genert til ham.

Hjemme på matriklen fik Liv aftensmad. Johannes og jeg var stadig mætte efter frokosten. Hun legede lidt i sit Legekøkken og selvom det var sent og hun havde haft en lang dag lid vi hende lege lidt. Det var nok meget godt for hende med lidt rolig aktivitet til at komme ned på efter en dag fuld af indtryk.

Putningen trak dog noget ud alligevel. Hun var meget urolig. Jeg endte faktisk med at amme hende selvom hun havde fået flaske og selvom vi prøver at holde det ude af vores putteritual så Johannes også kan putte.

Men hun faldt endelig i søvn og nu ligger jeg her på sofaen og flader ud og skriver blogindlæg.

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar