En helt særlig dag

I mit sidste indlæg skrev jeg om min mors sygdom og mine følelser i den forbindelse. Dette er en fortsættelse for i dag var en helt særlig dag og det skal I da lige høre om.

En knoglemarvstransplantation skal der til

Ret hurtigt efter at min mor fik konstaterer sin sygdom fik vi også fortalt at hun skulle have en knoglemarvstransplantation for at blive rask.

Lægerne vil altid gerne undersøge om eventuelle søskende kan bruges som donor. Desværre var min mors bror ikke et match. Der er også kun 25% sandsynlighed for at en søskende med samme biologiske forældre er et match. Andre familiemedlemmer tester man slet ikke da sandsynligheden for at vi ville kunne bruges er forsvindende lille. Som lægerne sagde; “vi kunne lige så godt spørge en tilfældig fremmede på gaden”.

Så derfor søgte de efter en donor i det internationale stamcelleregister. Og efter nogle måneder fandt de ikke bare en mulig donor men flere.

Hvordan foregår så sådan en knoglemarvstransplantation?

Jo altså donor skal i tiden op til at stamcellerne skal høstes tage noget medicin. Denne medicin øger produktionen af stamceller. Dette skulle efter sigende godt kunne give lidt smerter i led og knogler men ellers være rimelig ukompliceret.

Stamcellerne bliver høstet på næsten samme måde som når man donorer blod. Bortset fra at blodet bliver kørt igennem en maskine der sorterer stamcellerne fra og herefter bliver blodet ledt tilbage ind i donor. Og sådan fortsætter man til der er nok materiale til en knoglemarvstransplantation.

En kurer transporterer cellerne til det hospital hvor patienten befinder sig. Her bliver de undersøgt og så er de klar til at blive givet til patienten. Dette foregår gennem et indopereret kateter som både bliver brugt til at give medicin og til at tage blodprøver. Stamceller bliver først rundt med blodet og sætter sig selv fast i knoglemarven.

End of story… eller altså ikke helt…

Tiden efter en knoglemarvstransplantation

For behandlingen slutter ikke efter transplantationen. Der er stadig mange undersøgelser, meget medicin og en del mulige bivirkninger. Så min mor forsætter sin daglige gang på Rigshospitalet noget tid endnu.

Hvor længe ved og hvor kontinuerligt ved vi ikke endnu.

Nu skal donors stamceller i ro og mag etablere sig og formere sig stille og roligt. De skal udvikle sig til blodlegemer og blandt andet hjælpe med at genopbygge min mors immunsystem. Med lidt hjælp fra de selvsamme vaccinations program som Liv og de fleste andre små børn (og knoglemarvstransplanterede) i Danmark skal igennem.

Hvem melder sig til en knoglemarvstransplantation?

Ja altså sådan en donor er anonym så vi ved meget lidt om hende. Udover køn ved vi at hun er født i 1992 og er fra Tyskland. Og at hun er et super godt match.

Både hendes alder og at hun har en vævstype der ligger meget tæt på min mors er gode ting der skulle give min mor endnu bedre odds.

I Tyskland er alle som udgangspunkt donorer. Man kan selvfølgelig framelde sig hvis man af den ene eller anden grund ikke er interesseret i at være donor.

Helt egoistisk synes jeg at det er et virkelig fantastisk system! Og jeg synes bestemt at vi skulle have samme regler her i Danmark. Jeg tror at manglen på donorer (organdonorer, bloddonorer, stamcelledonorer mm) i høj grad skyldes at vi ikke liiiige får taget os sammen til at melde os… Hvorfor har jeg fx ikke selv været bloddonor? Ej det har jeg faktisk været. Men jeg kom hele tiden i karantæne pga tatoveringer, piercinger og udenlandsrejser.

Knoglemarvstransplantation
Dengang jeg donerede blod til er børnehospital i Cambodia

Jeg har valgt at donorer alt hvad man kan når jeg engang skal herfra. I såfald det kan bruges til den tid… Men jeg skal helt klar være bloddonor når jeg ikke længere ammer.

Det er igennem blodbankerne at man melder sig som stamcelledonor. Vi har kun omkring 25000 stamcelledonorer i Danmark. Sygeplejersken jeg talte med mente at det var på grund af manglende oplysning. Mange ved simpelthen ikke at de kan donere stamceller og derved redde et andet menneskes liv. Jeg er ikke i tvivl. Så snart jeg må så melder jeg mig som stamcelledonor!

Evig taknemmelighed til en person man aldrig kommer til at kende

Ja donor er som sagt anonym. Nogle patienter har skriftlig kontakt med deres donor. Men det foregår gennem hospitalet og de læser alle breve igennem for at sikre sig at donor – og patient for den sags skyld – forbliver anonym.

Så vi kommer aldrig til at møde den unge kvinde som redder min mors liv. Det er sgu mærkeligt. Men et eller andet sted… hvad skulle man også sige? Jeg kunne sige tak herfra og til mine dages ende og det ville stadig ikke føles som nok.

Den unge kvinde har taget medicin og formentlig også oplevet de før nævnte smerter. Hun har siddet en formiddag på sit lokale hospital/blodbank og fået tappet stamceller. Og hun har gjort det for et helt fremmede menneske. Et menneske hvis liv hun har reddet. Et menneske som hun nu deler dna med.

Ja sjov funfact. Min mor kommer til at få samme dna som donor. Havde donor haft en anden blodtype end min mor så havde min mor også ændrer blodtype. Det er sgu ret vildt. Og ret fascinerende! Tænk lige hvor langt vi er nået indenfor lægevidenskaben!! Jeg er total imponeret!

En helt særlig dag

Ja jeg lagde jo ud med at fortælle at i dag er en helt særlig dag.

Og det er det. I dag er nemlig min mors nye ekstra fødselsdag. Også kaldet dag 0. Sygeplejerskerne satte flag frem på stuen og stemningen var helt særlig.

Vi mødte mange af de patienter som min mor har lært at kende gennem de sidste måneder og som er igennem samme forløb som hende. Nogle er blevet transplanteret. Andre skulle snart. Alle delte de vores andre begejstring for min mors forestående knoglemarvstransplantation. Jo i dag var i den grad en helt særlig dag. En dag som vi vil mindes og fejre mange år ud i fremtiden. Min mors ekstra fødselsdag!

Knoglemarvstransplantation
Der var flag på stuen for at markere min mors nye ekstra fødselsdag

Vil du også redde liv?

Så meld dig i første omgang som bloddonor. DET redder også liv! Og snak så med dem i din lokale blodbank om at blive knoglemarvsdonor.

Skriv et svar