Juleaftensdag

Juleaftensdag kan føles lang. Både når man er et forventningsfuldt barn men også når man skal underholde en halvandenårig mens man gør klar til for første gang at være værter juleaften.

Juleaftensmorgen

Dagen startede tideligt. Liv er begyndt at vågne omkring kl 4. Og det er altså ikke fordi hun glæder sig til juleaften… Nogle gange kan jeg få hende til at sove lidt videre en tår babs og holden i hånd. Det virkede dog ikke denne morgen.

Det gjorde det heller ikke lettere at hun tissede igennem bleen. Normalt har vi ikke de problemer. Vi bruger jo stofbleer men Liv har svamp og mens hun er i behandling bruger vi papirsbleer. Jeg er ikke fan. Udover at hun tisser igennem så synes jeg at de lugter. De er dyre og de fylder godt op i skraldespanden.

Der er mange gode grunde til at vi har valgt at bruge stofbleer og netop af disse årsager synes jeg det er rigtig ærgerligt at vi bliver nødt til at bruge papirsbleer. Men det er (desværre) bare nødvendigt lige for tiden.

Nå men altså stod vi så op kl 4… Vi fik rester af gårsdagens risengrød til morgenmad. Åbnede julekalender fra Schleich og fandt gaver fra Nissen i julesokken.

Juleaftensdag
Risengrød til morgenmad
Juleaftensdag
Julesokken
Juleaftensdag
Årets sidste gave fra Nissen: en snekugle

Liv hyggede i selskab med Gurli gris så jeg kunne få lidt ro og fred til at drikke min kaffe og rydde lidt op. Lidt efter syv blev hun smidt i barnevognen og faldt hurtigt i søvn.

Juleforberedelser

Johannes og jeg havde fået lagt en god plan for dagens opgaver. Kartoflerne var skrællet dagen i forvejen og al ting langt klar.

Mens Liv sov formiddagslur lavede vi konfekt, gjorde flæskestegen klar og satte den i ovnen. Vi dækkede bord og lagde pakkede de sidste pakker ind.

Flashback til lillejuleaftensdag

Liv har set sne før men jeg ved ærlig talt ikke om hun kan huske det.

Juleaftensdag
Livs første møde med sneen tilbage i februar måned

Lillejuleaftensdag var vi vågnet (tideligt) op til sne. Da det blev lyst gik vi en tur ud i det mærkelige hvide. Ikke fordi jeg havde specielt meget lyst til en tur ud i tøsneen. Men da Liv først havde hørt at det hed sne råbte hun “sne, sne, sne” uafbrudt indtil vi stod i det.

Hun var (heller) ikke fan. Hun ville ikke røre sneen og blev lettere hysterisk når det satte sig fast på hendes støvler. Jeg rullede med stor entusiasme to kugler til en snemand.

Juleaftensdag
“Vores fine” snemand

Liv var stadig ikke fan. “Op” krævede hun. I tryghed på mors arm pege hun med stiv finger i retning mod hedegårdscenteret og befalede “bager”. Mit nej til en tur til bageren faldt ikke i god jord.

Det hjalp heller ikke at jeg viste hende de friskbagte boller jeg havde lavet. Men efter fem minutters skrigeri på gulvet iført vinterstøvler og flyverdragt var hun klar til at blive trøstet og se de hjemmebagte boller an.

Ud i det frosne landskab

Nå men tilbage til juleaftensdag… Barnet skulle helt klart luftes lidt hvis vi alle skulle overleve juleaften. Så på med det varme tøj og ud i det frosne landskab.

Liv fandt hurtigt ud af at man kunne gå i hjulsporene og på den måde undgå at få den farlige sne på støvlerne. Jeg blev ligeledes kommanderet til at navigere uden om de dybe! sne.

Så afsted gik vi i gåsegang til vi nåede den første frosne vandpyt. Hvilket herligt fænomen. Liv undersøgte det nøje.

Juleaftensdag
Den første frosne vandpyt undersøges

Hun forundredes over at stenene på vejen var frosset sammen i klumper og at man ikke kunne plaske i vandpytterne. Hun gled og faldt på numsen. Hun prikkede til sneen og smagte på den.

Da vi var godt kolde gik vi hjem i varmen. Vi spiste frokost, legede og så sidste afsnit af Bamses julerejse. Og så var Liv også helt klar til dagens anden lur.

Vi har ellers længe haft succes med en lur. Men når hun står så pokkers tideligt op og også gerne skulle holde til julemiddagen så måtte denne juleaftensdag byde på to lure.

Johannes og jeg brugte hendes lur på at gøre de sidste ting klar til julemiddagen. Da alt var klappet og klar satte vi os med benene oppe og ventede på at gæsterne kom og Liv vågnede. Juleaftensdag var langsomt ved at blive til juleaften.

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar