Endnu en hæsligt tidlig morgen

Det er tidlig morgen (sådan da). Klokken er 7, Liv sover og jeg drikker (varm) kaffe og spiser hjemmebagte boller mens ilden knitrer i brændeovnen. Kæææft det er idyllisk!

Or not

For virkeligheden er at jeg har været vågen siden 3.30 og vi har haft endnu en tidlig morgen. Prøvede ihærdigt at få hende til at sove videre. Men hverken babs, nus, kram eller slukket lys virkede. Mit sidste håb om selv at få en halv times søvn mere var Gurli gris på telefonen. Virkede heller ikke.

“Op, op!” krævede Kommandusen. Efterfulgt af et “dygtig mor” da jeg endelig overgav mig. Vi sjoskede ind i stuen. Liv med Gurli gris og sin baby dyne i favnen. Mig med min telefon der vist nok stadig afspillede et afsnit af favoritgrisen.

Rutinerne for sådan en tidlig morgen

Vores rutiner sådan en tidlig morgen er rimelig faste. Min hjerne er ikke klar til at arbejde på det tidspunkt af døgnen så automatpiloten er slået til.

Jeg tænder altid op i brændeovnen som det første. Ihvertfald på denne tid af året. De fleste dage fordi det er nødvendigt, men det er altså også så hyggeligt når ilden knitrer.

Ilden knitrer i brændeovnen

Når Liv har fået ren ble og tøj på ser hun et eller andet pacifiserende på en tablet mens automatpiloten laver kaffe og havregrød.

Når kaffen har fået lidt gang i de små grå og Liv har spist sin havregrød leger vi som regel. Dukken bliver skiftet og puttet. Vi laver mad i det lille køkken. Bygger med klodser eller duplo.

Tidlig kreativ morgen

Idag tegnede vi endda. Det der med at tegne og andre kreative sysler er ellers ikke noget vi har gjort os så meget i. Eller det vil sige jeg HAR forsøgt. Men det har indtil videre aldrig resulteret i så meget som en streg på et stykke papir. Altså fra hendes side. Det har som oftest resulteret i at jeg frustreret har pakket tegneredskaberne væk efter hun har kastet med tusserne (selvfølgelig uden prop på) eller tygget i bivoksfarverne.

De her lækre tusser skulle ikke være farlige at smutte på

Men her til morgen kom hun selv med en kuglepen hun havde støvet op et eller andet sted og sagde tegne. “Yes” ungen vil sgu tegne. Jeg fandt papir og tusser frem. Kommandusen sad nogenlunde roligt på sin stol imens og vi havde også 15 hyggelige minutter mens hun tegnede og vi talte om farver.

Stolt mor

Papiret blev hverken krøllet eller spist. Og der blev ikke engang kastet med tusser. Med “Prop på” og “på plads” afsluttede Liv seancen. Helt uden drama. Se så den slags kan mit temperament håndtere på en tidlig morgen.

Igår var også en tidlig morgen

Dog fik jeg igår lov til at sove helt til klokken 3.50. Wow! Heldigvis er jeg sådan nogenlunde god til at gå tidligt i seng. Ellers ville jeg slet heller ikke kunne eksistere. Og på en eller andet måde er sådan en tidlig morgen også meget hyggelig. Det er mørkt og stille udenfor og i hverdagene når vi at have lidt (kvalitets)tid sammen inden jeg skal på arbejde.

Som regel har jeg også lidt tid med hende efter arbejde men vi ved allesammen godt at ulvetimen ikke er det tidspunkt på døgnen hvor man værdsætter samværet med sit barn allermest.

Tidlig morgen – så får vi da noget ud af dagen

Jo tak det må man da sige. Igår fik jeg både ordnet vasketøj, ryddet op i køkkenet, bagt boller og blogget inden klokken var 10. Jeg fik sorteret Livs tøj. Det der var blevet for småt blev sorteret i en gemmebunke og en pose til den lokale mødrehjælpen. Jeg fandt endda en pose med størrelse 92 frem fra gemmerne.

Desværre faldt jeg først tilfældigt over en video med konmari foldemetoden efter at have foldet og lagt det “nye” tøj på plads. Det er åbenbart det nye sort at folde tøj som hun gør så det må jeg helt sikkert prøve…

Afslutningsvis fik jeg ryddet op i Livs legetøj efter vores festlige morgenleg med køkkenting og dukke. Jeg hader at rydde op. Men der er alligevel noget sært tilfredsstillende ved sirligt at lægge Livs legetøj på plads. Ja ok jeg er tilsyneladende også den eneste herhjemme der ved hvad deres plads er. Så vil jeg have det gjort (ordentligt) må jeg gøre det selv.

Og hvordan kunne jeg så nå alt det

Jo det kunne jeg fordi Kommandusen sov 3 timers lur. Fra 7.20 til 10.20 boblende hun sødt i sin barnevogn. Man kunne så argumentere for at jeg også lagde mig.

“Sov når barnet sover” siger man jo

Men jeg kan desværre ikke bare lægge mig til at sove. Jeg ville ønske at jeg kunne men jeg har bare aldrig nogensinde lidt af et godt sovehjerte. Så jeg gør en masse af de ting som jeg ellers ville gøre om aftenen. Blogger, ser en serie, rydder op. Sådan er det bare lige for tiden og jeg kan lige så godt acceptere det for jeg for intet ud af at have ondt af mig selv og stædigt holde fast i min foretrukne sengetid.

Men skal barnet ikke snart lære at sove ordentligt?

Jo det skal hun da så afgjort. Og vi har også haft perioder der var bedre. Med ordentlig nattesøvn og en enkelt lur midt på dagen. Men det der med dårlig søvn er desværre ikke et nyt fænomen.

Men min erfaring med Liv siger mig at de her hæslige perioder går over. Vi kan forsøge at ændre på hendes søvnmønstet ved at flytte middagsluren, rykke sengetiderog køre hende træt ed frisk luft og karbad. Men det virker ikke.

Hun er træt ved 18-19 tiden og selvom vi forsøger at holde hende længere vågen står hun op til samme tid. Bare endnu mindre udhvilet. Vi kan forsøge at holde hende i sengen og få hende til at sove videre. En sjælden gang imellem lykkedes det men det er ikke hyggeligt for nogen af os. Hun ligger enormt uroligt og det betyder ikke mere søvn til mig.

Og når hun står så tidligt op har hun brug for en tidlig lur. Igår sov hun tre timer og det blev ved den ene lur. Det er ikke helt nok søvn men hun kunne ikke falde i søvn om eftermiddagen. Til gengæld var hun dødtræt allerede før aftensmaden. Vi gik lidt før i seng end vi plejer. Men på trods af en tidlig morgen og kun en lur så sov hun først lidt efter klokken 19 som er hendes sedvanlige sengetid.

Idag sov hun kun lidt over en time så forhåbentligt kan hun tage en lur efter frokost.

Skriv et svar