Lalandia

I denne uge var vi en tur i Lalandia. Bare os tre. Fra tirsdag til idag fredag. Jeg har gode minder fra min tur dertil som barn men alligevel var det med krummede tæer at jeg bookkede vores ophold i badelandet. Mine fordomme om Lalandia kunne jeg pakke langt væk. Vi har virkelig nydt det alle tre.

Liv gik meget op i selv at køre sin kuffert ind i vores feriehus.

Mine fordomme om Lalandia

Ja dem havde jeg flere af. I min optik er fordomme til for at blive brudt. Ja det er sgu da ret så pinligt at italesætte sine fordomme. Det er tabubelagt at have fordomme. Nogle fordomme mere end andre. Jeg lærer noget om mig selv og min omverden hver gang en af mine fordomme viser sig ikke at holde stik. Og det kan jeg faktisk rigtig godt lide. Så her kommer det:

Lalandia er et kulturforladt ferieparadis for folk fra vestegnen og højtråbende tyskere. Overvægtige tyske mænd med ketchup løbende ned af underarmen kaster sig i vandet side om side med isindsmurte unger.

Holdt mine fordomme så stik? Ja og nej.

Løbende ketchup og ismunde?

Den nemmeste fordom at skyde ned er den med ketchupen og isen. Om det var almindelig pli, grundlæggende personlig hygiejne eller de ret så høje priser i badelandets café der gjorde udslaget ja så var resultatet at de fleste mennesker var ret så rene. Jeg så ihvertfald hverken løbende ketchup eller ismunde hos de badende gæster.

Vi spiste selv en gang fritter med grillpølser derinde en enkelt dag. Vi fik en lille sodavand og en juice til og måtte slippe lige omkring 100 kroner for det. Med de priser var vi glade for at Liv endnu ikke for alvor er kommet i plagealderen. Det er til gengæld super smart at man kan sætte penge ind på sit adgangsarmbånd og betale med dette så man slipper for at have pung med ind.

Og bare rolig. Både Liv og hendes forældre var nogenlunde fri for ketchup og anden (gratis) dyppelse da vi atter kastede os i bølgerne.

Kulturforladt?

Lalandia er hverken Akropolis eller Colosseum. En tur til Lolland har ikke meget til fælles med en tur med den transsiberiske jernbane. Men gør det at Lalandia er kulturforladt? Tja måske. Men det gør ikke noget. For i modsætning til ovenstående eksempler på verdens kulturarv så er Lalandia ferie fuldstændig på en knap to-årigs principper.

Liv har virkelig nydt opholdet. Og at se smilene på hendes ansigt bringer meget mere glæde hos hendes forældre end alverdens højkulturelle turustmål ville have gjort.

Og når alt kommer til alt så er Monky Tonky show og aftensmad på bones vel også en eller anden form for kultur?

Aftensmad på bones. Liv blev underholdt af den lille prinsesse og måltidet var en succes. Stort tak til bones der erstattede de to første balloner som Liv baldrede.

Tyske turister og folk fra Vestegnen?

Der VAR tyskere. Men der var skam også svenskere og englændere. Og de var ikke højtråbende. Måske vi bare var uheldige da jeg var i Lalandia som barn? Måske en stor flok teenagere er højtråbende i et badeland ligegyldig nationalitet… Til deres forsvar så er de hårde overflader i Lalandia ikke særlig tilgivende når det kommer til støj.

Der var sikkert også folk fra vestegnen. For alt i alt var der et rimelig bredt udsnit af den danske befolkning. Eller ihvertfald af danske børnefamilier.

Måske er det de rigelige mængder af tilsyneladende tilfældige tatoveringer der dukker op når min generation smider tøjet der får mig til at tænke vestegnen. Endnu en fordom – I know. Og jeg har altså ikke noget imod folk fra vestegnen. Min mor er fra vestegnen og det mærker man kun af og til. Men hey… jeg har dem jo selv. Altså tatoveringerne. Og fordommene… Selvom jeg kender flere fra vestegnen der ikke lever op til mine stereotyper og stort set ingen der bekræfter min fordom (man lærer åbenbart ikke noget af at få punkteret sine fordomme hver gang). Og jeg var der selv. Lige der midt i ferieparadiset Lalandia.

Lalandia – et ferieparadis for børnefamilier?

Ja man kan godt kalde Lalandia for et ferieparadis for børnefamilier. Vi har haft den skønneste ferie. Men fokus på samvær, nærvær og sjov for hele familien.

Vi benyttede os primært af badelandets og legelandet. Men Lalandia er faktisk meget mere. Der er bowling, skibakke, minigolf og meget andet.

Vi klappede de tammeste og mest kælne geder jeg har mødt. Liv og jeg var også ude og nyde den omkringliggende natur på vores to morgen-løbeture. Her så vi både rovfugle og egern. Eng, krat og hav.

Liv var så glad for de kælne geder.

Mine anbefalinger til en tur i Lalandia

Først og fremmest vil jeg bare sige: gør det! Tag til Lalandia. I vil ikke fortryde det.

Dernæst vil jeg anbefale at tage derned uden for skoleferierne. Vi kunne mærke stor forskel på at det var blevet fredag idag og at mange havde valgt at tage afsted på en forlænget weekend. Her til morgen var der mange mennesker i legelandet og lang kø foran indgangen til badelandet. Vi kom ikke ind og svømme idag for Liv havde en smule feber og var træt og uoplagt. Den lange kø fjernede den sidste rest af lyst til en svømmetur så vi vende istedet næsen hjemad. I ferier skulle der være endnu flere.

Vi havde købt stort set alt ind hjemmefra og det var vi også glade for. Priserne i Lalandia supermarked er ikke urimelige men alligevel noget højere end fx rema hvor vi tit handler. Vi havde planlagt en nem menu: første aften fik vi spagetti med kødsovs. Dagen efter fik vi lasagne af resterne. Den sidste aften spiste vi ude. Til frokost fik vi pølsehorn og rugbrødmadder. Som tidligere nævnt er maden dyr i badelandet. Så jeg kan anbefale at tage hjem og spise frokost. Det giver sig selv når man har et barn på Livs alder. De skal alligevel sove middagslur.

Skriv et svar