Hvem er jeg

Lige siden jeg var barn har min mormor sagt at jeg skulle være journalist. Hun har altid ment at jeg var god til at formulere mig på skrift og jeg har været glad for at skrive lige siden kunne sætte de første korte sætninger sammen.

Journalist blev jeg aldrig men jeg elsker stadig at skrive. Ideen om en blog har længe rumsteret i mit hoved men er af en eller anden grund aldrig blevet til noget. Men så kom Liv! Under de mange natlige amninger lå jeg og komponerede blogindlæg i mine tanker. Om mine tanker om livet som nybagt mor. Om de små sjove oplevelser min hverdag bød på. Om mine meninger om og holdninger til den verden jeg er en del af. Jeg havde noget på hjertet…

Og endelig tog jeg springet. Jeg har i mange år fulgt min venindes blog og hun fortalte mig om momster og har siddet tålmodigt med mig og guidet mig gennem opsætning samt givet gode blogger-råd.

Så nu er jeg her. Klar til at blogge om livet som førstegangsmor. Om min have & mine høns og om min vej mod en mere bæredygtig tilværelse. Om stofbleer, om sy & hækle projekter og om bacon, bacon, bacon! Om at bo småt og indrette sig godt. Om min kærlighed til naturen og om de små, sjove oplevelser min hverdag byder på.

Og hvem er jeg så? Mit navn er Thea og jeg er 36 år. Jeg er kæreste med Johannes og sammen har vi lille Liv fra maj 17. Lige nu nyder jeg min dejlige lange barsel men arbejder normalt som pædagog i en integreret daginstitution. Læs med på bloggen og lær mig at kende!