Livs sproglige udvikling set gennem en mors øjne

Måske er det bare fordi at jeg er pædagog men jeg synes altså er der er noget virkelig interessant ved at følge Livs sproglige udvikling. Jeg har igennem mit arbejde oplevet mange børns sproglige udvikling. Både når sproget udvikler sig som det skal og når der på den ene eller andet måde er sproglige vanskeligheder.

Den før sproglige udvikling

Den sproglige udvikling starter længe før at der kommer ord som vi kan genkende og forstå.

Sproget er bare én del af kommunikationen. Kropssprog og mimik er andre vigtige dele. Allerede kort tid efter fødslen begynder barnet at øve sig i at holde øjenkontakt. Længere og længere tid ad gangen. Barnet efterligner vores mimik og på et tidspunkt får vi det første smil. Det smil som smelter vores hjerter og får os til at glemme søvnmangel, fedtet hår, lortebleer og ømme bryster.

Den før sproglige udvikling starter med pludren. En veninde gav mig det gode råd at filme Liv når hun som spæd sagde små fine lyde og pludrede. Og det er jeg glad for. Jeg ser ofte de små videoklip og mindes den første tid med Liv.

Også sundhedsplejersken lagde i sine notater på sundhedsvejen vægt på Livs sproglige udvikling og kommunikation. Hun sagde faktisk meget tidligt i forløbet at det var vigtigt at vi ikke var på forkant med Livs behov men ventede på at hun selv gav udtryk for at hun ville noget. Det helt lille barn viser at det har et behov ved at græde. Hun understregede at Liv selvfølgelig ikke skulle græde i længere tid men ihvertfald lige nå at markere at hun havde et behov.

sproglige udvikling
Eksempler på den før sproglige udvikling og andre kommunikative strategier

Det første rigtige ord

Det første rigtige ord Liv sagde var “vov”

Hun var omkring 6 måneder og sad i højstolen hjemme hos mine forældre. Deres hund kom løbende hen til hende. Hun kiggede ned på den og sagde lige så tydelig “vov”.

Både min mor og jeg er pædagoger og ved rimelig meget om børns sproglige udvikling. Vi kiggede vantro på hinanden. Børn på den alder siger sgu da ikke genkendelige ord?!

Der gik da også noget tid før hun gentog succesen.

Babytegn til at understøtte den sproglige udvikling

Allerede fra Liv var nogle måneder gammel begyndte vi at bruge babytegn. Babytegn er enkle håndtegn der understøtter det talte sprog. Altså erstattet babytegn ikke talesproget men understøtter den sproglige udvikling.

Vi læser stadig i denne bog

Vi brugte tegn for mere, vand, babs og færdig. Der gik dog mange måneder før Liv selv begyndte at bruge tegnene men det var rigtig rart for hende at hun kunne bede om vand når hun var tørstig og sige til når hun var færdig med at spise.

Tegnet for babs blev brugt flittigt. Også om natten. Det kan selvfølgelig være svært at se babytegn når der er helt mørkt i soveværelset men man kan godt fornemme hvad der forventes. Ikke kun på den insisterende hiven i blusen men også fordi at tegnet blev lavet meget tæt på mit ansigt.

Efterhånden som Liv lærte at sige de ovenstående ord brugte hun dem sammen med babytegnene i en periode men nu er det kun sjældent at hun bruger dem.

Den tidlige sproglige udvikling tæt på

Som jeg beskrev i indledningen er det noget helt særligt at følge sit eget barns sproglige udvikling. Selvfølgelig fordi Liv er mit eget barn men også fordi jeg er tættere på end jeg er som pædagog og fordi jeg er med helt fra den spæde start.

Vi oplevede ofte at Liv sagde et ord en enkelte gang eller ganske få gange for så ikke at gentage det i månedsvis. Fx ordet mor. Hun sagde det et par gange rimelig tidligt men så gik der lang tid før det blev en fast del af hendes ordforråd.

Mange af de første ord var dyrelyde men langsomt blev der bygget flere og flere ord på; mad, vand, tak og en masse dyrelyde.

Næste skridt i den sproglige udvikling

Nu har hun et kæmpe ordforråd og der kommer nye ord på hver dag.

Hun har længe sagt fx “må jeg se” , “tusind tak” og “dygtig pige“. Umiddelbart er det jo små sætninger men jeg vurderer egentlig at det “bare” er noget hun har kopieret fra os. Altså. Ikke ord hun selv sætter sammen.

Her omkring juletid begyndte hun selv at konstruere sætninger. Altså at sætte ord fra hendes ordforråd sammen. Hun sagde fx “bog faldt av” efter at hun havde smidt en bog på gulvet. Hun siger også “mere bab” “min mor” og “hvor far? ” og andre små sætninger. Synes faktisk at hun er rimelig godt med i sin sproglige udvikling men det er på trods af min erfaring som pædagog nok lidt svært at være heeeelt objektiv…

Sidste weekend var vi i eventyrfabrikken. Der mødte vi en lille baby. Liv pegede på babyen og sagde “baby“. Så pegede hun på babyens mor og sagde “mor” hvorefter hun pegede på mig og sagde “min mor“. Måske er det en overfortolkning men jeg opfattede det som at hun er begyndt at skelne mellem begrebet “en mor” og mig – hendes egen mor.

Den sproglige udvikling og Livs forståelse af omverden

Allerede for flere måneder siden begyndte Liv at sige “to” (2) og bruge ordet korrekt. Fx to babser, to bøger osv. Hun havde forbavsende godt styr på begrebet.

Vi tæller ofte til tre. Fx når hun skal hoppe ned fra noget, når vi skal løbe sammen eller hvis vi leger med noget legetøj hvor det giver mening at tælle. Fx 1-2-3 klodser oven på hinanden. 1-2-3 på den lille legecomputer. Det har Liv kopieret. Eller det vil sige næsten. Hun siger 2-2-2 eller enkelte gange 2-3.

1-2-3 det er ikke kun sjovt at stable og vælte klodserne men også at tælle dem
Den lille legecomputer kan blandt andet tælle højt og er med til at styrke den sproglige udvikling

Nu er hun så begyndt at bruge begrebet “mange”. Fx “mange bil(er)” på parkeringspladsen eller hun kigger op på stjernerne og siger “mange”. Begrebet bliver brugt hver gang der er mere end to af noget. Så 1-2-mange er i høj grad gældende i Livs univers…

Hun kæder også ting sammen. Det har hun faktisk måske gjort i rigtig lang tid. I forsommeren mødtes vi med min mor på Ballerup station. Liv kiggede straks ned på jorden og sagde spørgende “vuv”. Hun vidste at der ofte hørte en hund sammen med min mor.

Pga min mors sygdom kan vi ikke se hende når vi hoster eller er snottede som er tilfældet lige nu. Men så facetimer vi med hende. Og hvis hun kun kan se min mor på skærmen så spørger hun efter både morfar og sin onkel Æbbe (Jeppe)

Jeg kunne blive ved i en uendelighed at fortælle om Liv og hendes sproglige udvikling. Sprog fascinerer mig. Både forskellige sprog, den sproglige udvikling og leg med sproget. Så det er ikke utænkeligt at jeg vender tilbage med et indlæg om sprog; måske fra pædagogens vinkel, måske mere om Livs sproglige udvikling.

Skriv et svar