Nyt job og et gensyn med arbejdsglæden

I slutningen af november sagde jeg farvel til mit job, til børn, forældre og ikke mindst kolleger. Skønne kolleger som jeg har delt en hverdag med de sidste fire år. Altså lige bortset fra det halvandet år jeg var på barsel.

Et sørgmodigt farvel til det gamle job

Eller altså så sørgmodigt som det nu kan være når man selv har valgt at søge nye udfordringer. Men det var nu alligevel hårdt at sige farvel.

Selvom jeg kun havde været tilbage fra barsel knap tre måneder så kommer børn og familier ind under huden på en. Man kommer jo til at holde af de små mennesker. Både personligt og fagligt interesserer man sig for børnenes trivsel og udvikling. Og det stopper ikke bare fordi man stopper på arbejdspladsen.

Jeg tænker stadig på hvordan det går for ungerne på mit gamle arbejde. Hvordan gik det for ham der skulle være storebror? Er de store spændte på deres snarlige start på fritidshjem? Hvordan går det med dem der var lige ved at smide bleen før jeg stoppede?

Men et farvel til det gamle job er også et farvel til kendte rutiner og trygge rammer. Farvel til en hverdag hvor man kender indhold og opgaver. Og i mit tilfælde også farvel til ganske kort transport til arbejde.


Favel og på gensyn til fantastiske kolleger

Det hårdeste ved at sige farvel til mit gamle job var dog at sige farvel til mine fantastiske kolleger. Jeg havde mange søde og dygtige kolleger. Engagerende ansatte der brænder for deres job og hver dag gør en forskel.

Heldigvis kan jeg jo besøge dem og der er også flere som jeg allerede ser privat. Så heldigvis er de ikke helt ude af mit liv! Men jeg kommer til at savne at have en hverdag med dem. Især min stuekollega. Vi komplimentere hinanden rigtig godt. Vi var forskellige men havde et meget ens syn på pædagogik. Og så var vi nok også omtrent lige følsomme. Det var ihvertfald rart at have en kollega der kunne sætte sig ind i at man kunne græde af frustration…

Vi havde et rigtig godt samarbejde i hele huset og i mit team. Vi var gode til at grine sammen og have det sjovt. Vi interesserede os for hinanden og stod sammen og passede på hinanden når det var hårdt på jobbet.

Og hårdt det var det!

Faktisk var de tre måneder jeg var tilbage på mit gamle job nok nogle af de hårdeste i mit liv! Det var nogle organisatoriske faktorer som jeg havde svært ved trives med og en børnegruppe der blandt andet bar præg af at have oplevet stor udskiftning blandt personalet.

På de tre måneder er jeg blevet slået, revet, nevet, bidt, sparket og truet. Mange gange! Jeg er blevet skubbet så hårdt i ryggen at jeg var sygemeldt næsten en uge.

Jeg var træt og sur når jeg kom hjem fra arbejde. Jeg havde intet overskud til min lille Liv. Intet overskud til parforhold og hjemlige pligter. Og jeg var ked af det. Ked af det jeg ikke havde nået. Ked af den måde jeg var blevet presset til at agere på.

Kunne ikke genkende mig selv

Ofte kunne jeg slet ikke genkende mig selv hverken som pædagog eller menneske. Jeg har råbt i afmagt over ikke at kunne trænge igennem med nogle af mine pædagogisk redskaber. Jeg har flyttet børn fysisk efter at have forsøgt på alle mulige forskellige måder at få dem ind fra legepladsen, sætte sig til bords, deltage i en samling eller lade være med at drille og slå andre børn.

Jeg mistede mig selv og jeg brød mig ikke om den person jeg så. Jeg følte mig som en fiasko som pædagog. Følelsen af at handle på en anden måde end man har lyst til at burde. Følelsen af (total) magtesløshed. Følelsen af ikke at slå til. Ikke at være nok. Ikke at være god nok. Det var forfærdeligt.

Det var faktisk så slemt at jeg mistede tiltroen til mig selv som pædagog. Jeg tænkte faktisk om jeg skulle finde på noget andet at lave. Skovarbejder måske? Heldigvis sagde min altid støttende kæreste at jeg måske burde finde mig et pædagog job jeg var glad for før jeg besluttede mig for at skifte profession.

Job skifte

Hvad fik mig så til at sige farvel til gode kolleger, børn, forældre og en tryg og kendt hverdag? Farvel til 15 minutters gåtur og goddag til en lille times transport med en evigt forsinket bus…

Jo det gjorde drømmejobbet.

Stillingen som afdelingsleder var slået op. Jeg havde set den men havde intet overskud til at søge stillingen. Samme aften som fristen for at sende en ansøgning udløb besluttede jeg mig alligevel for at søge stillingen. Men tidspres, teknik der drillende og det tidligere nævnte totale mangel på overskud gjorde at jeg konkluderede at karma ikke ville have at jeg skulle søge det job.

Men så blev stillingen til min store overraskelse genopslået. Jeg forstod og forstår stadig ikke at den stilling ikke var mere attraktiv. Men jeg besøgte arbejdspladsen og havde en god snak med lederen. Herefter var jeg ikke i tvivl om at jeg ville søge stillingen. Så på trods af genstridig teknik og det detektivarbejde det var at finde cv og relevante uddannelsespapirer frem så lykkedes det mig at få sendt en ansøgning. Ja endda blive kaldt til samtale.

Jeg havde en god fornemmelse da jeg gik fra samtalen og allerede næste dag blev jeg ringet op og tilbudt jobbet. Og selvfølgelig sagde jeg ja og jeg har ikke et sekund fortrudt det.

Det nye job

Jeg er blevet taget så godt imod på mit nye job. Både af kolleger, børn og forældre. Der er så mange gode rutiner og pædagogisk tiltag som passer rigtig godt til min tilgang til børn og pædagogik. Jeg har fået nogle nye søde og dygtige kolleger som jeg glæder mig til at se hver dag.

Jeg stortrives og vigtigst af alt har jeg genfundet arbejdsglæden og min tiltro til mig selv som pædagog.

Den første uge var jeg sådan set rimelig sløj. Jeg havde ondt i halsen, hostede og snottede og havde enkelte aftener også lidt feber. Der var nye navne at lære, nye rutiner og nye opgaver i kraft af min stilling som afdelingsleder. Men Johannes lagde straks mærke til at jeg var gladere, havde mere overskud og var stolt af det jeg havde bidraget med på min arbejdsplads.

Det lyder måske som noget sentimental pladder er men jeg er faktisk så glad for mit nye job at jeg får tårer i øjnene af lykke hver gang jeg tænker på det. Sådan er det sgu ganske okay at have det med sit job!

2 comments / Add your comment below

  1. Tak for din ærlighed Thea. Skøn og inspirerende læsning🙏 Dejligt at du genfandt din PÆDAGOG GLÆDE igen. Knus fra din gamle medstuderende, Anita.
    Pssst.. er sikker på at du bliver en fremragende afd.leder💪👏🦋Pøj pøj.

    1. Tak for de pæne ord Anita. Håber alt er vel hos dig. Kan slet ikke forstå at det snart er 15 år siden vi blev færdige på seminaret (ok 13,5 år men tiden flyver jo afsted…)

Skriv et svar